ARKITEKTUR

workshop ved Nis Rømer

 

Se mere om Nis her 

 

Workshoppen vil være et intensivt forløb hvor du lærer at bygge 3D modeller i computeren og animere dem. Du får også et lynkursus i at lave fysiske arkitekturmodeller, hvor vi bygger os igennem arkitekturhistorien. Afslutningsvist laver vi en mere fri opgave hvor vi bruger de ting vi har lært og arbejder i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur. Workshoppen giver dig værktøjer til at visualisere din idéer rumligt, så du kan være med til at formgive og forandre verden.

Workshoppen er for alle og kræver ingen forkundskaber.

 

Vigtigt

Hvis du selv har en laptop er det en rigtig god idé at tage den med. Som forberedelse skal du på forhånd have installeret Sketchup. Programmet er gratis og findes både til Mac og PC
https://www.sketchup.com/sv/download/all#sv
Vælg ”SketchUp Make 2017” til Mac eller PC alt efter din computer 

 

 

                                                                                                                  

 

ANIMATION

workshop ved Sara Koppel

 

Se mere om Sara her 

 

Vi vil I denne weekend gå intensivt & koncentreret i dybden med det Håndtegnede Papir Animations univers.

 

Vi vil gennem et par simple opgaver give plads til hver enkelt elevs personlige tegne-udtryk. Og vi vil lære & afprøve den Håndtegnede Animations grundprincipper som Drawing/ Arcs/ Timing/ Line of Action/ Volume/ Movements/ Coloring og derigennem skabe en lille færdig film.

 

Ganske vist måske blot af et par sekunders varighed,
men til gengæld helt personlig I sit udtryk & ganske vidunderlig.

 

Jeg glæder mig til at møde jer & arbejde flittigt disse intense dage.

 

Medbring jeres eget penalhus med tilhørende tegneredskaber: blyant/spidser/viskelæder/tuscher etc.

 

Mange gode hilsner
Sara Koppel

 

Se Saras video her:

FOTO

workshop ved Hanne Houlberg

 

Se mere om Hanne her

 

BACK TO THE FUTURE

 

Back to the Futureudtrykker en tendens i samtidens fotografi.

 

I en verden af computer-generede billeder og augmented reality teknologi dukker et spørgsmål som ”hvad er fotografi ?” op nu i det 21. årh. med samme relevant som i det 19. årh. som en poetisk analogi imellem de to århundrede.

 

I stedet for acceleration er der nu en søgen efter reduktion af fart. En værdi i form af langsomme processer i skabelsen af billeder, der giver plads til fysisk arbejde og håndværk.

 

Samtidig er der en mental sammenhæng imellem de to århundrede i tilgangen til arbejdet med fotografi, som et rum for eksperimenter, forsøg og tests, åbenhed, potentialer og muligheder. Lys og Tid  undersøges , i det 19.århundrede med det videnskabelige blik, i dag som materiale med kunstnerisk potentiale. To tilgange med 150 års poetisk reference.

 

På workshoppen vil vi tage dialogen op og blive klogere på LYS og KEMI v.hj.a. PINHOLE-fotografi og FOTOGRAMMER.

 

 

Pin-Hole Kameraer

 

Fotogram af ølflasker

SKULPTUR/ OBJEKTER

workshop ved Anders Bonnesen

 

Se mere om Anders her 

 

Hvilke kunstværker/opfindelser kan man lave af ting, man kan få i Brugsen/genbrugsbutikken?

 

På de tre dage forsøger vi at nå igennem to ”øvelser”; én, der omhandler materialeoversættelse, kunne man kalde det – hvilken betydning har det, hvad ting er lavet af? Her er en klassiker i genren:

Meret Oppenheim Object, 1936

 

Den anden opgave handler om kombinationer eller ændringer af eksisterende ting. I må meget gerne medbringe diverse ting og sager, som I af en eller anden grund er tiltrukket af, eller som i slet og ret kan undvære. Billederne herunder er ikke kunst (i afsendernes øjne), men eksempler på Chindogu-opfindelser.

 

The ten rules of Chindogu:

  1. Chindogu cannot be for real use.
  2. Chindogu must exist.
  3. Inherent in every Chindogu is the spirit of anarchy.
  4. Chindogu are tools for everyday life.
  5. Chindogu are not for sale.
  6. Humour must not be the sole reason for creating a Chindogu.
  7. Chindogu is not propaganda.
  8. Chindogu are never taboo.
  9. Chindogu cannot be patented.
  10. Chindogu are without prejudice.

Medbring ting og sager, godt humør og praktisk tøj.

Mvh Anders

 

MØBELDESIGN

workshop ved Astrid Tolnov

 

se mere om Astrid her

 

Møblet er et designobjekt der forholder sig til kroppen. Vi sidder i det, vi spiser ved det, vi opbevarer ting i det osv. Men hvad er det egentligt for en krop møblet forholder sig til?


Igennem reklamer, magasiner sociale medier mm. bliver vi konstant konfronteret med hvordan vi burde leve og hvordan vi burde se ud for at være perfekte. I denne workshop skal den uperfekte krop være centrum i designprocessen. Krop og møbel skal smelte sammen til et objekt og udformes i skalaforhold 1:1.


I behøver ikke at være bekendte med hverken møbel- eller snedkerfaget for at kunne deltage i workshoppen.

 

PERFORMANCE

Workshop ved Jennette Ehlers

 

Se mere om Jeannette her 

 

"Performance; Et Statement med kroppen"

 

Hvilken rolle spiller kroppen i performance kunst, for både kunstner såvel som for beskuer?

 

Vi arbejder med performance i bred forstand. Performance er blevet en vigtig og meget udbredt del af billedkunsten på det seneste. Performancekunsten er dog langt fra et nyt fænomen. Vi ser på forskellige metoder og stilarter indenfor feltet og skal selv prøve kræfter med området både som live udtryk og i videoformat.

  

SoundSuits by Nick Cave

VIDEO

workshop ved Nikolaj Recke

 

se mere om Nikolaj her 

 

 

 

Video og Super 8-formaterne åbnede i 60’erne og 70’erne mulighederne op for at bruge levende billeder hurtigt, nemt og billigt. Et publicerings redskab som førhen krævede adgang til filmstudier og filmfolk, var pludselig i hånden på kunstnere i deres beskidte atelierer. Videokunsten fødes og har siden været sprællevende.

 

Mediebilledet i dag er styret af selvpublicering. 

Facebook, Twitter, hjemmesider, LinkedIn, blogs, datingsider og mere fotobaserede publiceringsmaskiner som Instagram og Tumblr, er platforme for subjektets publicering og skabelse af sig selv i en mere og mere digital offentlighed.

 

Likes, kommentarer og delinger er valutaen; identiteten er varen i et komplekst afhængighedsforhold.

 

Hvorfor har Youtub’ere i dag millioner af følgere og en videokunstner kun få hundrede når billedsproget og den måde at bruge et kamera på,er kopieret fra videokunstens pionerer?

 

Workshoppen kigger på videokunstens historie, og vi skal lave nogle seriøse forsøg på at forsvare dens overlevelse overfor Youtub’ernes flodbølger af oploads.

-Vi skal have millioner af brugere til at følge videokunst!!!

 

Hvis du selv har en Mac, er det en rigtig god ide at medbringe den. Vi redigerer i Imovie og Final cut pro.

 

 

Maja Malou Lyse: Selfie Stick Aerobics 2015

GRAFIK

Workshop ved Melou Vanggard

 

se mere om Melou her

 

I workshoppen skal vi beskæftige os med forskellige grafiske tekniker.  Vi skal arbejde med dybtryk via koldnåls radering, højtryk via linoleumstryk og træsnit og unika grafik via monotopier.

Der skal snittes, ridses, tegnes og eksperimenteres med både store og små motiver. 

Vi starter med opgaver, som oversættes til grafiske papirarbejder, og afprøve hvordan de forskellige teknikker giver forskelligt udtryk. 

Har du allerede nogle idéer og tegninger du kan se lavet til grafik, så tag dem med, men vær parat til at eksperimenter og at arbejde intuitivt med motivet. Tag tøj på der gerne må få tryksværte på, og gerne også et forklæde. Vær parat til en weekend med sorte finger og intensarbejde!

Tag gerne tegnegrej, skitseblok og saks med.

 

 

 

 

 

Træffet er støttet af